OM TEAM VALKYRIE

TEAM VALKYRIE

 

Team Valkyrie er et dansk velgørenhedsprojekt, hvis formål er at indsamle midler, der anvendes til samfundsgavnlige og almennyttige aktiviteter, herunder bl.a. aktiviteter af sundhedsmæssig, social, kulturel, humanitær og uddannelsesmæssig karakter.

 

Team Valkyrie er stiftet i 2016 af Heidi Kristoffersen, som med udgangpunkt i hendes opvækst ønsker at skabe opmærksomhed samt samle midler ind til piger, som har været udsat for overgreb, vold, misbrug og omsorgssvigt. Hun har på egen krop oplevet hvordan det er, når de nærmeste og samfundet vender det blinde øje til.

 

Missionen for Team Valkyrie er at gennemføre et projekt, baseret på den enkeltes vilje og evne til at udfordre sig selv mentalt og tage ansvar – i tæt samarbejde med hele teamet.

 

Rytterne er ikke nødvendigvis lige stærke, men de læner sig ind og bruger hinandens styrker. Det handler om tillid og evnen til at tro på andre, samt noget som er større end en selv. For derigennem at vise, at det er muligt at skabe en forandring og nå ambitiøse mål – uanset hvor man står i livet, og hvilken modstand man møder.

 

  • Vi drømmer og tror på, at vi kan indfri vores drøm sammen
  • Vi udfordrer og strækker os til det yderste
  • Vi viser, at det er muligt at skabe forandring og nå ambitiøse mål – uanset alder
  • Vi viser andre kvinder, at RAAM ikke kun er for mænd

 

Team Valkyrie bygger på følgende værdigrundlag:

 

VI VÆRNER OM PROJEKTET

  • Vi kan se teamet som en del af noget større, der gør en forskel
  • Vi overholder aftaler og bakker op om alle i teamet

 

TEAM VALKYRIE ER ET TEAM

  • Vi er alle en del af ét samlet team
  • Vi interesserer os for vores teammedlemmers opgaver
  • Vi udnytter vores netværk og er åbne for andres gode råd
  • Vi deltager aktivt i forberedelse af turen, træning og indsamling

 

VI RESPEKTERER HINANDEN

  • Vi bidrager positivt til det sociale liv på Team Valkyrie
  • Vi taler pænt til hinanden – også under pres
  • Vi er modtagelige for konstruktiv feedback
  • Vi har kun ambitioner på egne vegne

 

VI ØNSKER AT UDVIKLE OS MOD SUCCES

  • Vi tager ved lære af hinanden og lærer af vores fejl
  • Vi er initiativrige og er ikke bange for at prøve nye ting
  • Vi hjælper vores teammedlemmer med at nå deres mål
  • Vi håber på vores egen og andres succes

 

SPONSORED BY

FØLG VORES TUR PÅ INSTAGRAM

Hovedsponsor: